Ordets Dag i Randers 2017

 
 

Ordets Dag i Randers 2017 bød som vanligt på morgensang. Åbningen blev foretaget af 1. viceborgmester og formand for kultur- og fritidsudvalget i Randers Kommune Mogens Nyholm. Sarah Mygind fortalte om børnelitteratur i udbrud og når den bevæger sig på tværs af medier. Hardy Bach gennemgik Karin Michaëlis’ bog Lotte Ligeglad.


Frokost og bogcafé, hvor forfattere og antikvarboghandlere solgte værker. Her var der en udstilling af Hedvig Collins’ illustrationer til Karin Michaëlis’ bøger om Bibi.


Mikkel Frost fortalte om sit forfatterskab. Sven Foged og Ejner Gaardmand underholdt med viser og musik af Keld Sørensen og Sven Foged. Dagen sluttede med præsentation af de nominerede samt overrækkelsen af Spar Nords Karin Michaëlis Pris til Svend Brinkmann.


Tak, til alle medvirkende og sponsorer for endnu en vellykket orddag!